top of page

Moderaterne vælger Lean Milo som spidskandidat i København

Opdateret: 27. mar.

Moderaternes spidskandidat til kommunalvalget i Københavns Kommune bliver iværksætter og tidligere storkredsformand, Lean Milo.

Moderaternes nye spidskandidat i København har boet i byen i over 30 år. Foto: Cecilie Rolvung.
Moderaternes nye spidskandidat i København har boet i byen i over 30 år. Foto: Cecilie Rolvung.

Efterårets kommunalvalg bliver et af de mest betydningsfulde i årtier. Særligt i København mærkes behovet for forandringer tydeligt – og det kalder på nye kræfter.

 

Moderaterne går til valg på, at vores hovedstad skal udvikles i takt med tiden. Når verden forandrer sig, skal byen også kunne følge med. Derfor er det med stor glæde, at Lean Milo nu er udpeget som spidskandidat i Københavns Kommune.

 

“Jeg er stolt af at påtage mig opgaven. Jeg vil arbejde for løsninger, der fungerer i virkeligheden – ikke regler og systemer, der spænder ben. Med mere end 30 års erhvervserfaring, heraf 20 år som selvstændig, ved jeg, hvad det kræver at skabe vækst og navigere i systemer, der ofte glemmer sin kerneopgave: at gøre hverdagen lettere for borgerne og erhvervslivet.”

 

Lean Milo har netop forladt posten som storkredsformand for at fokusere fuldt ud på valgkampen. Han står i spidsen for et nyt og stærkt hold, som ikke er viklet ind i gamle magtkampe – men som i stedet møder op med et åbnet sind og friske øjne.

 

“Vi er her ikke for at føre krig om poster, men for at føre politik om det, der betyder noget for vælgerne: vores institutioner, vores erhvervsliv og byens sociale sammenhængskraft. Den førte politik tåler et eftersyn. Det kræver mod og et nyt perspektiv, hvis vi skal bryde med fastlåste processer og tankesæt”

 

Moderaterne i København går til valg på konkrete løsninger: én dør ind for erhvervslivet, nærledelse i daginstitutionerne, en folkeskole der frigøres, og en ældrereform, der skal omsættes til praksis. Vi vil prioritere de borgernære opgaver – ikke ideologiske kampe.

 

Lean Milo har boet og arbejdet i København i over 30 år og har engageret sig dybt i byens udvikling. Københavns mangfoldighed – fra Valby og Sydhavnen til Christianshavn og Indre By – har præget hans forståelse af, hvad byen kan og bør være. Med et stærkt samspil mellem kulturliv, turisme og erhvervsliv skal hovedstaden løftes til et nyt niveau.

 

Lean Milo er iværksætter, far til fem, tidligere stedfortræder i Folketinget og aktiv i Ukraine, hvor han blandt andet har styrket iværksætteriet, støttet kunsten og kørt benproteser til sårede soldater for en dansk iværksættervirksomhed. Læs interviewet med Politiken her


27. marts 2025



 
 
 

Comments


bottom of page