OM MIG
Jeg kommer fra erhvervslivet, med 20 år som iværksætter og virksomhedsejer. Det har givet mig et værdifuldt netværk, som gang på gang viser, at det kan løfte rigtig meget i samfundet. København har været mit hjem i mere end 30 år.
Jeg elsker mine børn. Min by. Og når jeg gør en forskel for andre. Det er det, der driver mig. København har brug for en ny stemme, der forvandler politik fra snak til handling, skaber grønne rammer for gode liv og ruster vores elskede København til fremtiden.

Hvorfor give mig din stemme?
Verden er i forandring, og det stiller også store krav til vores hovedstad. Det kalder på nye kræfter, som kan se på udfordringerne med friske øjne. Den førte politik tåler et eftersyn, for på mange områder, sidder den fast i både låste processer og tankesæt.
København er mit hjem. Jeg har levet i byen i over 30 år, hvor jeg har arbejdet og engageret mig i byens udvikling – Valby, Sydhavnen, Christianshavn og indre by har rundet mig. Og netop vores bys mangfoldighed og forskellige stemninger, har formet min forståelse af, hvad København kan og bør være.
Når politikere bliver kritiseret for ikke at have haft et "rigtigt arbejde”, skyldes det ofte, at rigide regler skyder forbi det virkelige liv. Det vil jeg vil gerne ændre på, når jeg bringer mine 35 års erhvervserfaring med mig ind på Rådhuset. Jeg har arbejdet i mange forskellige brancher, og har 20 år som selvstændig iværksætter bag mig. Det betyder, at jeg både har erfaring med at lede og skabe vækst, og at jeg kender til de udfordringer, der kan opstå i mødet med systemet.
Som far til fem ved jeg, hvor vigtigt det er, at hverdagen fungerer.
KORT SAGT
-
Engageret og løsningsorienteret københavner
-
Erhvervsdrivende og frivillig med fokus på effektivisering og borgernære løsninger
-
Har siddet i folketinget for Moderaterne
-
Medlem af Lokaludvalget i København
-
Far til fem
-
Har boet i København i over 30 år
-
Er internationalt engageret, i blandt andet i Kyiv, hvor jeg har arbejdet for at styrke iværksætteri og kultur, samt drøftet potentialet for et tættere samarbejde mellem vores byer.
