Vi mangler arbejdskraft i Danmark. Både det offentlige og det private erhvervsliv skriger på varme hænder og kloge hoveder. Alligevel gør vi kun i ringe grad brug af en voksende og herboende kilde til arbejdskraft; den mest erfarne del af arbejdsstyrken.
“Vi skal indrette arbejdsmarkedet, så der også i det sene arbejdsliv er plads til at finde den rette balance mellem arbejde og familie – uagtet af det måske i denne fase handler mere om børnebørn end egne børn.”
Seniorpolitikken er forældet
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har undersøgt*, hvad der kan få de +50-årige til at blive længere på arbejdsmarkedet. Næsten halvdelen angav nedsættelse i tid som den væsentligste grund til at blive. Mindre fysisk og psykisk hårdt arbejde, flere seniordage, fleksibel arbejdstid og ledelsens anerkendelse blev angivet som andre væsentlige faktorer. En tredjedel af de ansatte over 50 år ønsker at blive så længe som muligt på arbejdsmarkedet.
For arbejdsgiverne kan det være dyrt at ansætte eller fastholde de mest erfarne medarbejdere. Ofte sættes der lighedstegn mellem et langt cv og en høj løn, og hvis den erfarne ingeniør skifter spor og søger job som vicevært, afvises hun eller han som overkvalificeret. Samtidig har mange arbejdspladser ikke tradition for at tilbyde ordninger, der gør det muligt at gå ned i tid i en gradvis overgang fra aktiv til otium.
Endelig har vi et pensionssystem, som er svært at gennemskue, og som ”straffer” erhvervsaktivitet ved at modregne det tjente i pensionen. Det kan ofte ikke betale sig i kroner og øre at arbejde, når først pensionsalderen er nået. Det stiller store krav til lysten, for de fleste af os går trods alt på arbejde mod betaling, og tiden bliver som bekendt ikke mindre værd med alderen.
Jeg foreslår
Vi skal tale den erfarne arbejdskraft op som fortjent, og vi skal gøre op med en snæver forestilling om, at værdifuld arbejdskraft alene kommer på fuldtid.
Vi skal fremme fleksibilitet i ansættelsen af de mest erfarne medarbejdere. Det skal være naturligt og udbredt med årlige medarbejdersamtaler om ønsker til arbejdslivet, når vi runder 60 år og gerne før.
Vi skal indføre nul modregning i pensionen for erhvervsaktive. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde.
Vi skal undersøge fordelene ved en gradvis reduktion i skattetrækprocenten for den ældste del af arbejdsstyrken. Tanken er, at en erfaren medarbejder kan gå ned i timer og løn, men bevare et tilfredsstillende netto lønniveau ved at betale gradvist mindre i skat med alderen.
Vi skal skabe et arbejdsmarked, hvor det giver mening for alle parter, at vi arbejder længst muligt. Et arbejdsmarked, hvor der er plads til den rette balance mellem arbejdsliv og fritid også sent i livet. Et arbejdsmarked, hvor vi kan forblive en del af et af de mest centrale fællesskaber i vores liv, selv om det ikke længere er på fuldtid.