top of page

Parker den fejlslagne parkeringspolitik

Opdateret: 6. nov. 2023

Fremtiden kræver færre biler i byen. Desværre har det resulteret i en kløft mellem dem, der kæmper hårdnakket for bilismen, og dem, der forsøger at gøre livet så surt som muligt for bilister for at få dem til at vælge det mindre rædsomme alternativ.




Pisken virker tydeligvis ikke, så lad os i stedet forsøge med guleroden. Skulle vi i stedet prøve at gøre livet lettere for folk?








Vi kan ikke forvente, at alle har egen bil i fremtiden eller parkering lige uden for døren. Vi skal i stedet etablere sikrer forhold for cykellister, så vi på sigt får bilerne ud af byen. Men de lokalpolitiske løsningsforsøg fejler gang på gang: At sænke hastighedsgrænser, lukke af for trafik, ensrette gader og fjerne parkeringspladser har ikke resulteret i færre biler, men i stedet skabt forurenende bilkøer og en håbløs jagt på parkeringspladser. Samtidig har kommunen ikke siden 2014 indgået aftaler om at leje private virksomheders p-pladser. Alt imens antallet af biler i byen siden 2013 har været stigende, og cirka hver tredje københavnske familie ejer en bil.


Pisken virker tydeligvis ikke, så lad os i stedet forsøge med guleroden. Skulle vi i stedet prøve at gøre livet lettere for folk? Vi kunne for eksempel forsøge at forbedre den offentlige transport – for det er for dyrt og for dårligt, som det er nu. Den netop nye udvidelse af M4-linjen er en start, men indtil vi finder vejen til en grønnere bilisme, er der midlertidigt et behov for parkering, og vi må forholde os til, at bilen stadig er nødvendig for en række borgere.



For dem kunne man åbne for kommunalt leje af private parkeringspladser gennem beboerlicenser, man kunne åbne p-pladser på skoler, plejehjem eller for eksempel hovedstadens psykiatriske hospital, der ofte er ledige sidst på dagen, man kunne åbne parkeringsmuligheder ved Metro-endestationerne, så pendlere stiller bilen og tager effektiv offentlig transport mod byen. Situationen bliver kun forværret, når et flertal i teknik- og miljøudvalget vil nedlægge 750 ud af cirka 1.050 offentlige parkeringspladser i gadeplan, mens folk i forvejen cirkler rundt (og udleder CO₂) for at finde parkering. Det er en illusion at tro, at når man blot fjerner parkeringspladser fra byen, så forsvinder bilerne.


Løsningerne er mange, men de kræver, at vi anerkender, at udfordringerne ikke kan reduceres til forsøget på at tvinge borgernes biler ud af byen – at vi tænker lidt mere pragmatisk og moderat.


Af Lean Milo


57 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page